Behandling af kæbeledssmerter

Specialiseret fysioterapi – din garanti for en god behandling !

Historisk set har ingen enkeltstående terapiform vist sig effektiv til at håndtere alle former for TMD og bruxisme. Derfor er det vigtigt at acceptere at den totale løsning for nogle patienter indebærer et velkoordineret samarbejde mellem tandlæge, læge, psykolog og fysioterapeut.

Alle faggrupper har forskellige kvalifikationssæt, men alle har en sundhedsfaglig autorisation og dermed  baggrund i den videnskabelige metodologi, der danner platormen for den kliniske ræssonnering.

Derfor er det ikke nødvendigt (men en fordel) at alle behandlere har indgående kendskab til hinanden kvalifikationer, blot man erkender sine egne begrænsninger.

Sundhedsfaglige er også forpligtet til at udvise rettidig omhu og god dømmekraft i vurdering af hvilke behandlingstilbud man tilbyder sine patienter.

Hippokrates, der var ophavsmand til den lægefaglige tradition beskrev allerede dette 400 år f.k.f. med ordene “primum non nocere”, der betyder at man ikke må gøre skade.

Primum non nocere

Do no harm ! / Gør ikke skade !

Dette stiller krav til den sundhedsfaglige behandler om at være ajourført omkring den nyeste viden og kontinuerlig ræssonnere over hvilke risici og fordele der er ved den behandling man tilbyder.

Man kalder dette “evidence informed practice”, der bygger på 3 principper:

1) behandleren orienterer sig i den forskning der indenfor feltet.

2) klinisk ekspertise indenfor sit arbejdsfelt.

3) Patientens præferencer og ønsker.

Som nævnt i ovenstående model er klinisk ekspertise en afgørende del af den samlede behandlingseffekt, hvilket betyder at behandleren udover at skal være orienteret i forskningen, skal have en stor erfaring med at behandle personer med TMD.

Indenfor alle felter er det velkendt af teorier er den nuværende forståelse af den verden vi lever, men sjældent formår at fuldstændig beskrive den verden vi lever i. Derfor vil behandlerens erfaring altid være en vigtig faktor.

Desuden har Hippokrates igen demonstreret at være forud for sin tid ved at beskrive følgende:

It is more important to know what sort of person has a disease than to know what sort of disease a person has!

Netop dette danner det primære grundlag for min behandlingstilgang til alle patienter.

Min behandlingsprotokol for TMD er under kontinuerlig udvikling og vil blive forbedret og opdateret på baggrund  af ny viden fra forskningen og egne observationer.

Komplicerede smerter og behandlingsstrategi

Mekanismebaseret smertebehandling

Smerter fra kæbeleddet er som tidligere beskrevet en meget kompleks størrelse, der kræver en grundig udredning og typisk at der iværksættes flere forskellige behandlingstiltag samtidigt – læs mere her: smerter fra kæbeleddet.

En af de vigtigste faktorer for et effektivt og målrettet behandlingsforløb er at at behandleren hurtigt danner sig et overblik over hvilke faktorer der indvirker på smerterne.

Et kendt ordsprog siger “at ingen mennesker er ens” og derfor forholder det sig også således “at ingen smerteoplevelse er ens”.

Nedenstående illustration danner et overblik over den kompleksitet TMD udgør.

På baggrund af forskning har man identificeret mange forskellige faktorer der præsenterer sig ved patienter med TMD.

Nederst i diagrammet er angivet en masse genetiske faktorer der har vist sig at prædisponere for TMD og andre smertetilstande.

I trekanten yderst til venstre er angivet sociale og kontekstuelle faktorer som man har erfaret kan prædisponerer til forøget smerte. I cirklerne i midten er der hhv. beskrevet psykologiske faktorer (til venstre) og tilstanden af nerve- og immunsystemet (til højre).

Det helt grundlæggende formål med illustrationen er at skabe en bevidsthed om at smerte ikke “kommer ud af den blå luft” og næsten altid kan forklares ud fra en påvirkning af konteksten (sociale relationer), ens psykiske bevidsthed og tilstanden af immun- og nervesystemet.

Ved at klarlægge disse faktorer kan behandleren sammen med patienten få lavet en prioriteret behandlingsplan der er målrettet de forskellige faktorer.

Typisk forholder det sig således at der er faktorer man ikke kan gøre noget ved f.eks. genetik og kontekstuelle forhold.

Derimod har man gode muligheder for at arbejde med tilstanden af nerve- og immunsystemet og psykologiske faktorer der indvirker.

Jeg kalder det 23-timers reglen

Hvad skal behandleren gøre og hvad skal patienten gøre ?

Behandleren har naturligvis et ansvar for at hjælpe patienten til bedst muligt til at tage vare på sin egen sundhed ved at tilbyde øvelser målrettet de respektive faktorer.

Her er behandlerens erfaring og viden omkring TMD og smerte generelt afgørende for at kunne prioritere behandlingsindsatsen.

Det er vigtigt at erkende at der er forskel på “den ideelle verden” og den “reelle verden”.

Min erfaring er at de bedste behandlingsresultater opnås ved en ærlig dialog om hvilke tidsmæssige ressourcer der er tilstede og derudfra lave en behandlingsplan der er realistisk.

Som tidligere nævnt vil et succesfuldt behandlingsforløb kræve at der samtidigt iværksættes flere forskellige tiltag.

Ved at klarlægge disse faktorer kan behandleren sammen med patienten få lavet en prioriteret behandlingsplan der er målrettet de forskellige faktorer.

Typisk forholder det sig således at der er faktorer man ikke kan gøre noget ved f.eks. genetik og kontekstuelle forhold.

Derimod har man gode muligheder for at arbejde med tilstanden af nerve- og immunsystemet og psykologiske faktorer der indvirker.

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial