Anatomi og funktion
Kroppens mest komplicerede led
Den primære funktion af kæbeleddet er at forarbejde føden ved at nedbryde til mindre dele, som så kan synkes og videre fordøjes i mavesækken. Kæbeleddet har evolutionært også haft funktion som forsvars/angrebssystem mod fjender/byttedyr.
I takt med menneskets evolution og udvikling af sprog har kæbeleddet også fået en betydning for evnen til at artikulere. I tidlig evolution har kæbeleddet været betydelig involveret i den nonverbale kommunikation, herunder udvisning af aggression ellers stress.
Dertil er der også beskrevet evolutionære sammenhænge mellem kæbeleddet, balance og øjenkoordinering, hvilket dog fortsat er et underbelyst område i forhold til virkningsmekanisme og kliniske betydning set i relation til smerter.
Helt grundlæggende er et led en forbindelse mellem to knogler, hvor hver knogleflade er belagt med brusk for at mindske friktionen og kompressionen på knoglefladerne. Dertil er den en omgivende ledkapsel, der har til formål at producere og bevare ledvæsken inde i leddet. Uden- og indenfor leddet er der ledbånd som fungerer som “guidewires” under bevægelse, samt en masse muskler der har til opgave at bevæge leddet.
Kæbeleddet er kroppens mest komplekse led, da der er to led (et i hver side) der kontinuerlig skal være fuldstændig synkroniseret. I hvert kæbeled er der to ledkamre, der er opdelt af en mellemliggende discusskive, der er nedbundet til selve kæbeled-hovedet med en masse ledbånd. I begge led er der ledvæske der har til funktion at nedsætte friktionen i leddet og ernære ledbrusken, discusskiven og andre ledstrukturer. Ledvæsken produceres primært af væv lokaliseret bagved kæbeledhovedet dvs. lige mellem kæbeleddet og det indre øre. Ved hver bevægelse af kæbeleddet vil der blive presset ledvæske frem og tilbage i kæbeleddet.
Discusskiven er forbundet til nogle små muskler der ligger foran kæbeleddet henholdsvis m. pterygoideus lateralis superior og inferior, som begge indgår i et finkoordineret muskelarbejde ved åbne og lukkebevægelsen. Dertil er discusskiven forbundet til det indre øre via små ledbånd.
Tyggemusklerne
Muskulaturen der vedrører kæben kan primært inddeles i to grupper – henholdsvis muskler der fungerer for at lukke munden og tygge maden – disse kaldes masticationsmuskulaturen og den anden gruppe muskler fungerer ved at åbne munden, samt koordinering af synkebevægelsen og er placeres under kæben og foran på halsen. Musklerne på halsen indgår også i et finkoordineret samarbejde med stemmebåndsmuskulaturen, hvilket gør at mange patienter med kæbeledsproblemer også oplever ændringer af stemme- og talefunktionen eller klump fornemmelse i halsen.
Masticationsmuskulaturen er betydeligt stærkere end åbne-munden muskulaturen og er placeret på siden af ansigtet og tæt ved kæbeleddet.
Åbne musklerne
Nervesystemet relateret til kæbeleddet
Den neurale netværk relateret til kæbeleddet, ansigtet og kraniet er yderst komplekst og endnu ikke fuld ud forstået. Grundlæggende er der dog enighed om at trigenemius nerven har en afgørende betydning for registrering af “smertefulde” stimuli, samt transporten af disse signaler til centre i hjernestamme og hjernen, hvor sammenkobling/fordeling sker i et meget komplekst netværk.
Forskning har vist at signaler fra nakkens strukturerer, slimhinder i ansigtet og selve hjernehinden kommunikerer med ansigtets nerver og derfor kan indvirke på smertetilstande i kæbeleddet. Dette betyder rent praktisk at en smertetilstand i nakkens led kan forstyrre funktionen af nervesystemet i ansigtet, hvilket typisk præsenterer sig som hovedpine. Omvendt kan en smertetilstand i f.eks. en visdomstand også indvirke på nervesystemets funktion og dermed give udslag i opspændthed i nakke.
Dertil er der mange andre komplekse sammenhæng mellem det indre og ydre øre, slimhinder i ansigtet, karsystemet i kraniets bindevævshinder og kæbeledssmuskulaturen som ikke gennemgåes her. Dog skal nævnes at gruppen af patienter hvor disse forhold er relevante omhandler:
- Migræne.
- Hovedpine.
- Tinnitus.
- Svimmelhed.
- Klump fornemmelse i halsen (globulus) eller kronisk hostetrang.
- Stemmebåndsproblemer.
- Kronisk bihulebetændelse.
- Hyper-lugtesans (hyperosmia).
- Trigenemius neuralgia.
- Følsomme tandhalse (isninger i tænderne).
- Tandsmerter.
- Nedsat evne til at åbne munden.
- Sammenbidsproblemer og tyggebesvær.
Forståelse af disse neurale forbindelser er af afgørende betydning for undersøgelse, diagnostik og behandling af smerter fra kæbeleddet, da man ved fejltolkning af fund kan iværksætte en uhensigtsmæssig og potentielt skadelig behandling.
Følg os på sociale medier :-)
