Sundhedsfaglig
Jeg har igennem mange år samarbejdet med områdets læger, speciallæger, tandlæger, tandteknikkere, tandplejere og kæbekirurger og har derigennem fået stor respekt for de forskellige faggrupper, der er involveret i behandling af patienter med kæbeledssmerter, bruxisme, hovedpine og trigenemiusneuralgia.
Min grundholdning er, at der ikke er en faggruppe, der alene kan behandle alle de forskellige smerteproblematikker relateret til nakke, hoved og ansigtet, men at vi sammen kan behandle alle!
For at fremme dette samarbejde har jeg forsøgt at forsimple korrespondancen. Min erfaring er at den hurtigste vej til effektiv behandling af TMD er den direkte vej. Derfor kan du som sundhedsfaglig skrive direkte til Michael Møller Nielsen (godkendt specialist i muskuloskeletal fysioterapi og master i smertevidenskab og tværfaglig smertehåndtering) med henvisning af patienter.
Læs mere om behandleren her:
Aut. fysioterapeut, Michael Møller Nielsen, B.PT, Msc.Med – PainMgt.
Behandlerprofil
Tak for samarbejdet – vi tager kontakt til patienten 🙂
Foredrag og kliniske workshops
Som en del af mit virke som godkendt specialist i muskuloskeletal fysioterapi er jeg løbende inviteret ud som foredragsholder indenfor forskellige emner. Et af mine særlige interesseområder er kæbeledssmerter, hvor jeg gennem en årrække har afholdt foredrag for flere af områdets private tandlægeklinikker og skoletandplejen. Desuden har jeg været indbudt som foredragsholder for Region Nord fysioterapeuter og for Aalborgs Tandlægeselskab.
Min indgangsvinkel er en “evidens informed practice”, hvorved menes en kombination af den nyeste viden inden for forskning i TMD med perspektivering til andre grene af smerteforskningen med det formål at kombinere det med sund fornuft, erfaring og kliniks ræssonnering.
Kontakt mig hvis du ønsker at høre mere om hvordan vi sammen kan sammensætte et foredrag eller workshop der passer til jeres ønsker.
michael@smerteogsport.dk